Aftenens lysekrone

Som allerede tidligere naevnt havde jeg en lunch aftale i dag. Aftalen var med en forhenvaerende kollega, som er en sjov gammel fyr, som blev snotfornaermet paa mig for et par aar siden og ikke har snakket med mig siden. Pludselig staar vi for at skulle arbejde sammen igen og saa mente han det var paa tide han undskyldte sin barnlige opfoersel. Jeg tager ikke saadan noget for naert, men morede mig lidt over ham, da han virkelig var pinligt beroert over situationen, da han – i hans egne ord – havde vaeret “a silly old fool” (en gammel torsk). :)

Naah, men the old fool er en mand der forstaar at spise som en konge, saa en lunch med ham siger man ikke nej tak til. Lunchen skulle indtages paa Brasserie Roux, som har nogle af de stoerste lampeskaerme jeg har set i laengere tid. Ok, saa det var egentlig “dagens” lysekrone, men fede, det var de!

Vi fik ordnet verdenssituationen over de sidste to aar og noed en virkelig laekker middag og saa er venskabet reddet – mener han. He he – jeg vidste slet ikke det var saa galt, men det maa jo have pint ham.
Restauranten er en del af Sofitel hotel St James. Hele nederetagen (ja, jeg har ikke set vaerelserne) er bare saa flot og temmelig speciel! Dette vaegpapir fandt jeg paa toilettet, hvor jeg heldigvis var alene laenge nok til at kunne snuppe et par billeder, uden at faa alt for underlige blikke.

Det er ikke hver dag jeg kommer paa steder hvor der staar tre store blodroede og laekre roser ved hver haandvask. Jeg toer ikke taenke paa hvad det koster at bo saadan et sted!

Det kunne da vaere man skulle til at tapetsere badevaerelset? Hvad siger panelet? Ok, maaske ens badevaerelse skulle vaere paa lidt mere end en 4-5 m2, hvis man skal bruge det look, men for hulen hvor er det da bare stangraffineret!

Technorati Tags: twishart,sofitel hotel st james,hotel,aftenens lysekrone,lunch

Armistice day

Uanset hvad jeg synes om den roede papirblomst, saa var det umuligt at ignorere at i dag var Armistice day.

Over alt i byen var der blomsterkranse ved samtlige krigsmonumenter – og i knaphullerne af mange af folkene paa gaden. Jeg havde selvfoelgelig min hvide paa, uanset at min elskede synes den er en tand for provokerende. Jeg kan ikke se hvad problemet er. Saa vidt jeg ved, saa er det netop FREDEN folk kaemper for i krigene! Jeg skulle et smut til Pall Mall for at spise frokost og da jeg gik over Trafalgar Square var oejnene lige ved at trille ud af hovedet af mig. Vandet i springvandene var roedt af blomster. Det har jeg lige godt aldrig set foer, men saadan skal det aabenbart vaere nu!

Paa “den fjerde sokkel” paa Trafalgar Square bliver statuen ofte skiftet og lige i anledningen af i dag er der blevet strammet en statue af Sir Keith Park, som var kendt som “the Defender of London” i anden verdens krig. Sir Keith skal staa paa sokkelen indtil han skal flyttes til Waterloo om kort tid.

Trafalgar Square og vejen ned til the Houses of Parliament havde vaeret fyldte kort tid inden jeg ankom, men det lidt kedelige vejr havde vidst vaeret nok til at folk ret hurtigt havde fundet andre steder at gaa hen! Det kan vaere de havde taget lejligheden til at gaa paa the National Gallery. Der er altid spaendende at besoege og saa er der en ting jeg synes er saa fedt paa mange engelske museer og gallerier – det er GRATIS at komme ind! Hvis man nu alligevel var kommet til staden og havde aerinde paa Trafalgar Square synes jeg naesten det var synd at springe det flotte galleri over!

Jeg havde ikke tid i dag, for min lunch trak ud noget laengere end oprindeligt planlagt, men jeg tog nu lige tiden til at staa og kigge ned over pladsen til Big Ben. Jeg elsker den udsigt og synes stadig, efter alle de aar, at det er ret cool at kunne tjekke tiden paa verdens mest beroemte ur!

Technorati Tags: twishart,poppy,armistice day,tradition,trafalgar square,national gallery,sir keith park

Hvid – for fred!

I morgen er det “Remembrance day” her i UK. Den 11. time paa den 11. dag af den 11. maaned staar vi stille i 2 minutter og husker alle de der er doede i alle de meningsloese krige verden over. Jeg har stor sympati for de stakkels foraeldre der har mistet en soen, de der har mistet en bror, en mand, en onkel eller en kammerat, men jeg kan altsaa ikke doeje krig. Som allerede tidligere naevnt holder jeg altid to minutters stilhed, naar chancen sig byder, for jeg synes det er en paen og en ordentlig tradition. Man kan naa at taenke meget paa to minutter.

Alle steder staar der folk og saelger roede papir valmuer for the Poppy Appeal, som er en velgoerende organisation, der hjaelper tilskadekomne og efterladte af krigsdoede soldater. De roede valmuer sidder paa mange jakker rundt omkring i landet og i de sidste aar er der pludselig begyndt der at sprede sig en kedelig tendens, som jeg synes naermer sig tvang til at gaa med den skide blomst. Hvis en politiker eller nyhedsoplaeser viser sig uden blomsten er der straks en mediastorm uden lige. Det synes jeg er noget pjat og det goer mig bare saa gal!

Gaar man ikke med en poppy, saa ligger der en underfornemmelse af at man er en landsforraedder! Jeg har virkelig taenkt meget over det og jeg har sgutte sendt nogen i krig og derfor bestemmer jeg helt og aldeles selv hvilke blomster der skal sidde paa min jakke - hvis nogen! I aar laerte jeg om den hvide valmue, som har et lignende, men alligevel ret anderledes budskab - nemlig FRED frem for krig!

Housmans boghandel ligger i Caledonian Road i Kings Cross. Boghandelen saelger al mulig form for propaganda udgivet over aarene og har en skoen samling af boeger fra og om London - og saa saelger de, som en af bare to forretninger i London, den hvide valmue. I gaar var jeg deroppe i min middagspause og nu sidder der en lille hvid valmue paa min jakke.

Jeg er simpelthen saa glad for min lille hvide blomst - FRED staar der paa den og saa gider jeg ikke slaas mere om den sag!

Aftenens lysekrone…

Billedet af aftenens lysekrone tog jeg i fredags og jeg synes faktisk det er den bedste jeg har set endnu. Lysekronen haenger over min kaere broders spisebord, hvor vi indtog en rigtig laekker bid natmad og snakkede langt ud paa natten. Ih, hvor vi hyggede os!

Technorati Tags: twishart,aftenens lysekrone,lysekrone

Moegforkaelet!

Da jeg var ung og smuk havde jeg en chef der altid blev inviteret til alskens fine middage paa byens foerende hoteller. Jeg synes det var sa glamouroest og blev paerestolt naar jeg ogsaa blev inviteret med. I dag er jeg den med invitationerne og jeg foeler mig som en moegforkaelet toes, naar jeg sukkende tager skruddet paa igen for at drage afsted til endnu en middag i "arbejdstoejet".

I det mindste har de flotte lysekroner - og en af mine gamle ansatte er nomineret til en af priserne, saa forhaabentlig bliver der noget der oprigtigt er vaerd at fejre! :)

Pausebillede...

Dagens pausebillede har jeg laant her fra - og det bliver lige staaende til vi kommer hjem igen. Mon der er nogen der kan regne ud hvor vi er? :)

Saa er der fyrvaerkeri!

I dag er "Guy Fawkes" day - den femte November. Hvert aar "fejrer" vi Guy Fawkes, som var en stor fortaler for katolicismen og proevede paa at faa den indfoert i England ved at spraenge parlamentet med kongen og alle de andre i hoeje poster i luften!

Remember, remember the fifth of November,
The gunpowder treason and plot,
I know of no reason
Why the gunpowder treason
Should ever be forgot.

Det lykkedes sgutte - men hvert aar bliver der knaldet fyrvaerkeri af til den store guldmedalje paa Guy Fawkes day. I aar vil jeg nyde displayet fra mit nye loft. :)

Aftenens godnatbillede

Isskoejtebanen i Broadgate Circus tager format paa dagen hvor de foerste snefnug faldt i DK, ifoelge Facebook. :)

Technorati Tags: twishart,broadgate circus,isskoejtebane

Turen til Paris

Jeg luskede hjemmefra 10 minutter foer normal tid, saa jeg var helt sikker paa at naa det tog der skulle forbinde mig med Eurostar til Paris. Det havde regnet natten over og pludselig var alle de toerre blade faldet af traeerne. Joesses, der var mange!

Jeg var lige ved at blive nervoes, da jeg kom til togstationen, for det naeste tog var aflyst! Heldigvis havde min paranoia reddet mig og toget kom lige med det vuns og inden laenge var jeg fremme i St Pancras, hvor fra Parisertoget gaar. Det er en fantastisk service, som betyder at man inden for 2 1/2 time kan staa midt i Paris.

Vi ankom praecis til tiden og var begge vildt imponerede, da vi begge bruger offentlig transport hver dag og ikke er vandt til saadan en service. Vi ankom til det foerste moede til tiden og det lykkedes os at finde et moedelokale hvor vi havde lidt forberedelsestid til det helt store skrald, som skulle staa klokken 15.00.

Uden mad og drikke, dur helten ikke og vi bare begge enige om at til trods for den fine morgenmad vi havde indtaget ombord paa toget, saa traengte vi til noget middagsmad, saa vi havde lidt at staa imod med senere paa dagen. Eftermiddagsmoedet var reserveret som et to-timers moede, men det er aldrig til at vide hvad der kan ske, naar man skal naa meget paa lidt tid!

Vi gik paa Boulevard de Capucines og fandt en lille cafe, som saa ganske hyggelig ud og havde plads til et par folk der traengte til en hurtig frokost. Vi have set rigtig sultne ud, for i hvert fald min mad, en “salade Norwegienne” var stor nok til to personer! Jeg fik baade laks, sild, rejer, kartofler og tonsevis af salat efter jeg allerede havde indtaget en portion groentsagssuppe. Min kollega var modig nok til at kaste sig ud i en portion loegsuppe, men jeg maa indroemme jeg ikke stolede nok paa min indvolde til at spise saadan noget lige inden jeg skulle sidde i et moedelokale med fem andre personer i flere timer! ;)

Moedet gik over al forventning og vi var faerdige noget foer vi havde forventet. Vi gik paa Gare de Nord og proevede paa at faa lavet billetterne om, saa vi kunne komme paa et tidligere tog hjem, men det var ikke noget der kunne lade sig goere! "NON" sagde billetfruen og saa maatte vi finde paa noget at lave i de par timer vi havde til gode. Ja, min fantasi fejler ingenting, men jeg synes lige som jeg maatte tage lidt hensyn til min kollega, skoent jeg havde allermest lyst til at sige "vi ses ved toget" og spaene ud i byen.

Jeg havde min lille guidebog med i haandtasken og da min kollega foreslog et godt glas roedvin indtaget siddende i en bloed stol faldt valget lynhurtigt paa "Hotel de Crillon"hvor stolene er virkelig bloede og vinen roed. Jeg ville gerne have gaaet derned, men det regnede og min kollega er ikke helt saa glad for at gaa som mig, han er mere af en taxamand. :)

Pludselig var det tid at tage hjem, saa vi kastede os endnu engang i en taxa tilbage til Gare du Nord. Jeg havde altsaa helt glemt hvordan trafikken "flyder" i Paris. Jeg fatter ikke de ikke har flere buler end de har!

Til trods for det meget korte og forvirrede besoeg har min kollega allerede bestilt en weekendtur for hele familien om to uger. Han fik guidebogen med hjem, saa de kan begynde at forberede sig. :)

Traet af London

"Why, Sir, you find no man, at all intellectual, who is willing to leave London. No, Sir, when a man is tired of London, he is tired of life; for there is in London all that life can afford" (Min gode mand, der findes ikke et intelligent menneske som er villig til at forlade London. Naeh, min gode mand, naar en mand er traet af London er han traet af livet; for der er i London alt hvad man begaerer) sagde den gode mand Samuel Johnson i sin tid og han har saa evigt ret!

Meeen, man skulle da vaere et kjaelle skarn hvis man sagde nej tak til en tur til byernes by. Det kunne da vaere jeg kunne faa et enkelt billede af det aegte Eiffeltaarn i kassen.

I morgen tidlig stiger jeg paa Eurostar i St Pancras og snupper en enkelt dag i en af mine yndlingsbyer. Min foerste udenlandsferie gik for mange aar siden til Paris og jeg var fluks helt vild med den fantastisk romantiske by. Jeg maa se om jeg kan lokke min kollega med til en lille afstikker til udsigten fra Sacre Coeur. Han har bare vaeret i Paris en enkelt gang og det paa en forretningsrejse, saa mon ikke han er med paa et lille eventyr? – Ja, ellers bryder jeg sgu fri i et par timers tid, saa jeg kan naa at indsnuse en lille bitte duft af Paris. SUK, hvor ville jeg oenske min elskede skulle med, men det faar blive en anden gang.

Technorati Tags: twishart,paris,st pancras,samuel johnson

Syv dippedutter

Saa er syv dippedutter bloedgjorte, saa vi kan faa laag paa maelken. Gad vide om de bliver brugt eller om de kommer til at ligge i skuffen?

Heldigvis kostede de ikke alverden, men man kan altsaa faa koebt saa meget gejl der bare kommer til at tage skabs/skuffeplads. Vi faar se!

Technorati Tags: twishart,maelkemanden

Soendag, min yndlingsdag

Vi havde egentlig en plan om at tage ud paa landet i dag for at gaa en tur i efteraaret, blandt andet Box Hill havde vaeret oppe at vende, men jeg var den eneste i husholdningen der mente vejret var perfekt til formaalet, nemlig let regn og rusk, saa man rigtig kunne blive blaest igennem. I stedet tog vi en eftermiddag paa sofaen og helt aerligt – saadan en er heller ikke at kimse ad!

Himlen har haft alle de kuloerer man kunne oenske sig paa en himmel i loebet af dagen og nu begynder moerket saa stille at saenke sig over os. Nu kan vi rigtig maerke at vi har faaet loftet isoleret, for huset er meget mere varmt uden at skulle have skruet op for radiatorerne.

Min elskede kom ned for et stykke tid siden og sagde (vidst naermest til sig selv) “helt aerligt, vi sidder fire personer paa hver sin computer i hvert sit rum og laver ikke en pind!” Jeg synes det er hyggeligt at vide at vi allesammen er her, men samtidig nyder jeg freden og roen. Jeg var lige paa loftet for at tjekke udsigten deroppe fra – og selvfoelgelig havde jeg billedferingsapparatet med i haanden.

Haven er bare saa flot i efteraarsfarverne og jeg er slet ikke ked af at der bare er knap 8 uger til jul. Jeg er allerede igang med at finde paa hvad vi skal lave mens jeg faar far, mor og Irene paa besoeg over nytaar. Ih, som jeg glaeder mig!

Nu tror jeg jeg vil gaa ud og saette en steg i ovnen, saa vi kan spise foer midnat. Paa et tidspunkt skal der vel ogsaa knappes op for en flaske roedvin og saadan fortsaetter hyggen. Jeg elsker soendage – og har altid gjort det!

Technorati Tags: twishart,soendag,haven

Aftenens lysekrone

En af vores venner havde inviteret os med til et velgoerenhedsbal i aftes. Overskuddet fra ballet skulle gaa til et hospital i Guyana, saa vi sagde ja tak og haabede at faa en god aften ud af det.

Da vi gik ud af doeren for at tage til festen blev vi moedt af denne lille flok. De var vildt stolte over jeg ville tage deres billede og naar saa ogsaa chaufutten kunne diske op med et par stykker slik, saa var de videre til at gaa til naeste nabo.

Festen skulle holdes i Croydons Fairfield Halls og der var daekket op til baade dinner og dance under de store krystallysekroner. Ok, saa jeg praler med billederne er saa gode, men ehmmm… de er der!

Middagen var ikke den mest inspirerende jeg nogensinde har spist, men naar man tager i betragtning at den stakkels kok skulle vente over en time paa at servere maden, saa synes jeg sgu egentlig han gjorde det meget godt! Der blev skaalet og holdt taler til den store guldmedalje og det foeltes lidt som om aftenen aldrig skulle faa en ende.

Der var diverse underholdning i loebet af hele aftenen. Under spisningen var der en ung kvinde der sang som en fugl, men desvaerre lige havde haft en daarlig hals, saa maatte noejes med et enkelt nummer, saa hun blev afloest af en dame som blev introduceret med ordene “hun er en international stjerne – jeg har hoert hun er virkelig god”. LOL – sikken en introduktion. Hun er aabenbart vaeldig “international” siden selv conferencieen ikke havde hoert om hende!

Efter Hylona von Skraalstein havde myrdet alskens ellers udemaerkede sange (det var lige foer vi ikke engang kunne genkende “I can see clearly now the rain has gone"!) kom den soedeste lille pige paa omkring 5-6 aar og lavede en lille ballet. Hun var aftenens overraskelse og bragte vidst taarer til de fleste oejne rundt omkring i salen. Hun blev siden afloest af sin mor, som er en professionel danser og smuk som jeg ved ikke hvad.

Endelig blev det tid for alle vi andre skulle danse – og som vi gjorde!

Watch Electric Slide in Educational  |  View More Free Videos Online at Veoh.com

Marcia Griffiths “It’s electric” kom paa anlaegget og pludselig blev hele dansegulvet transformeret. Alle, tykke saavel som smalle – unge saa vel som gamle, sorte saavel som hvide kastede sig fluks ud i “the electric boogie” danseroutinen, som hvis du er uheldig nok til IKKE at have oplevet (den er fast foede ved engelske bryllupper og store fester) saa klik lige paa videoen ovenfor, som er en jeg fandt paa Youtube. Vi grinede saa taarerne trillede!

Under en af aftenens sidste danse blev ballonnettet loest og en barnlig sjael spredte sig paa dansegulvet. Det er da ikke til at staa for en stor luftfyldt ballon – den skal da have et dask. :)

Endelig indendoere stillede vi skoene og skyndte os i seng, for det var blevet sent. Alligevel blev klokken over 11 foer vi fik oejne i dag, men saa var vi ogsaa udhvilede.

Technorati Tags: twishart,halloween,charity,marcia griffiths,it’s electric,youtube