10 januar 2016

Et godt, nyt aar

Nytaarsdag pakkede vi haandbagagen og smuttede en tur til Fur, for at byde det nye aar velkommen. Fornuftigt nok gravede vi i den anledning vinterfrakkerne frem... Fra en 12-16 graders varme til lidt under nulpunktet, med en stiv oesten kuling er der saft suseme langt!


Den bidende vind til trods, var vejret skoent og vi havde meget lyst til at blive noget laengere end de par dage vi havde sat til side til besoeget. Jeg forsoegte mig med at paastaa vi var sneet inde, men da jeg sendte beviset til min chef, mente han nok vi kunne komme frem. :)


Andetsteds i Limfjorden blev faergesejladsen indstillet, da der ikke var vand nok i fjorden, men heller ikke her lykkedes det at score et par ekstra dage; Fur faergen sejlede lystigt!


Der var ikke andet for end at nyde dagene og faa saa meget ud af dem som muligt, inden vi atter maatte vende snuden mod hverdagen. 


Efterhaanden begynder vi at finde os til rette i huset. Vi har efterhaanden faaet udryddet de mange edderkopper, der gerne vil dele matrikel med os. Ved hjaelp af lidt stearinlys og en god kaffemaskine,   synes vi selv vi har faaet det rigtig hyggeligt.


Der er stadig masser at gaa igang med, ude saa vel som inde, men denne gang var vi enige om vi bare skulle nyde. Det var ikke saa svaert.


Vi var hjemme til Hellig Tre Konger og et stoerre pakkearbejde. Jeg tror simpelthen aldrig jeg laerer at beherske mit Gertrud Sand gen. Hvert aar kigger jeg paa mine utallige kasser julepynt og lover mig selv at der kun bliver fundet en lille smule frem - det blev saa ikke i aar.


Rigtig godt nytaar 2016. Aaret tegner godt allerede - der siges her er sne paa vej. :)

30 december 2015

Gult nytaar?

Hvert aar oensker jeg mig en hvid jul, som gerne maa starte den 1. December og saa blive liggende til 1. Marts. For fem aar siden havde vi en hvid jul, som startede midt i December og sneen blev liggende i fjorten dage; det gentog sig bestemt ikke i aar. I December har temperaturen ikke vaeret under 10 grader i hele December og mange dage har vi haft op til 16 grader; det er naermest perverst!


Det varme vejr ses paa naturen, som reagere med blomster, som slet ikke burde blomstre paa denne tid af aaret. Denne forsythialignende (?) busk kom jeg om ved i morges naer Blackfriars station.


Lidt laengere henne ad vejen, ved the Temple, staar paaskeliljerne i fuldt flor; nogle er saagar afblomstrede og staar med toerre blomsterhoveder. Jeg gad vide om de kunne taenkes at blomstre to gange, hvis vi skulle faa lidt vintervejr igennem Januar og Februar?


Sidst men ikke mindst - mimoserne...

Uanset vejret, oenskes I alle et rigtig godt nytaar 2016.

26 december 2015

Et sammensurium af etniske indslag i julen

Som boern af immigranter af yderst forskellig herkomst fra baade hinanden og det land vi endte med at goere til vores hjemland, er vore boern er opvokset med et sammensurium af etniske indslag i hverdagen, som giver udslag i nogle alternative sammensaetninger til tider - ikke mindst i julen!

Julegaverne er nemt overstaaet, da vi ikke goer meget i den slags. Jeg er ikke sikker paa hvor vi har hoestet denne tradition fra, men begge kommer vi fra familier med mange boern og saa begraenses man helt naturligt af stoerrelsen paa pengepungen!

Blandt de voksne i min elskedes familie har vi en saakaldt 'secret Santa' ordning, som betyder vi er 10 af familien der traekker et lod og saa koeber en gave til den, som er navngivet paa loddet. Paa den maade faar alle en paen gave og vi slipper allesammen for at blive ruinerede. Bebsen var meget nysgerrig, da hun hoerte om 'secret Santa', det ville hun ogsaa gerne vaere med til - lige indtil hun indsaa hun saa bare ville faa een gave... Ha ha, pludselig fik piben en anden lyd!


Da jeg flyttede til UK var jeg meget forfaerdet over at folk gik paa pubben juleaften og taenk sig at de foerst holdt jul den 25. December! Ogsaa min pibe har faaet en anden lyd over aarene og jeg ELSKER juleaften paa engelsk; det er knald hyggeligt, naar man lige vaenner sig til den!

Jeg var paa arbejde til ved 12.30 tiden juleaften og da jeg kom hjem kom en nevoe med sine boern, for at hente julegaver. Vi havde ikke mere travlt end vi sagtens kunne finde en time at bruge paa at kigge paa atlasset og 'Norad tracks Santa' programmet, for at se hvor taet julemanden var paa at naa frem med boernenes gaver. Boernene var yderst imponerede, da de saa der var et sted der hed 'Christmas Islands' (Juleoeerne). :) Meget apropos!

Efter vi havde faaet lidt aftensmad, var vi inde hos naboen til blaa drinks, bare fordi. Det var saa hyggeligt, trods den blaa drink var mere blaa end hvad godt er. Curacao kan jeg konstatere ikke passer specielt sammen med kokosmaelk! Om det passer med andet, skal jeg ikke kunne udtale mig om, for jeg tror aldrig jeg har faaet det foer og helt aerligt, jeg er ikke meget fristet til at proeve det igen i aar. :)


Vores 'boern' havde visse krav til julen, for at faa en "rigtig" jul. Alle kom paa listen og vi lagde en lille slagplan for hvordan i alverden vi skulle faa det hele med. Paa listen stod blandt andet aebleskiver og gloegg. Da vi fik sat koekken i huset her, fik vi sat et induktionskomfur ind, saa pludselig duede min aebleskivepande ikke laengere. Heldigvis var Amazon behjaelpelige med en stoebejerns een af slagsen inden jul og saa var den jul reddet.


Aebleskiverne kom paa programmet til morgenmad juledag sammen med syltetoej, kokain (ogsaa kendt i andre koekkener som flormelis) og et lille glas sherry, som endte med at blive udskiftet med en lyseroed portvin. "Sherryen" er mit indslag. Jeg synes det hoerer hjemme juledag og saa passer det godt til aebleskiver. Den foerste gang jeg serverede sherry om formiddagen maatte jeg forklare den danske brug af snaps eller bitter til morgenmad og saa var den paa plads. :) Da jeg var naesten faerdig med at lave aebleskiverne, blev jeg enig med mig selv om at jeg hellere maatte lave en portion mere, da jeg synes det saa lidt sparsomt ud. Det viste sig at vaere en god ide, da alle spiste et par pander hver! Den sidste gled ogsaa ned. :)


Vi skulle kun vaere voksne her hos os i julen, saa vi kunne taget alt i et ret afslappet tempo. Vi havde lovet Bebsen og Spunken at aflaegge dem et lille besoeg i loebet af dagen, saa over middag staevnede vi i den retning. Foraeldrene havde lavet en aftale om at boernene havde 48 timer, fra juleaften til anden juledagsaften, hvor alle de almindelige restriktioner paa slik og deslige var aflyst; det saas paa gavepapiret! LOL, sukkershok! Boernene havde faaet saa mange gaver at de simpelthen ikke anede hvad de skulle lege med foerst. For hulen, hvor er ville jeg oenske alle kunne laere at 1700 stykker plastiklegetoej ikke er end pind mere vaerd end en to-tre udvalgte stykker - tvaert imod. En af de bedste gaver modtaget - hjemmestrikkede stroemper fra Oldemor og Oldefar. Det var det foerste jeg fik at vide, da jeg spurgte Bebsen hvad hun havde faaet. (TAK mor, at du gider!)

Da den unge familie skulle spise, tog vi hjem for at drikke en kop gloegg, mens vi lavede mad. Gloeggen var aendret en smule, da nogen ikke vil have rosiner i, kun mandler. Hvad de oensker, skal de faa - i hvert fald i saadanne beskedne maengder.


Jeg havde stegt aenderne juleaften og havde skaaret dem ud, saa de bare skulle i ovnen for at faa lidt farve paa huden. De brune kartofler stod yngste datteren for (og der kan ikke blive for mange, skulle jeg hilse og sige!), saa jeg skulle bare soerge for at faa kogt lidt kartofler og faa lavet en skaal sovs - en overskuelig bestilling. Risalamanden havde jeg lavet om formiddagen og kirsebaersovsen skulle bare lige have lidt stivelse i, saa var den klar. Een dessert var ikke nok for at opfylde alle oenskerne paa oenskesedlen, saa en Christmas pudding med Brandy sauce var ogsaa paa menuen.

Efter al den julemad kom udendoerstemperaturen i dag som en gave... Her er saa varmt at vi havde havedoeren til at staa aabent i en halvtimes tid i middag, for at faa lidt frisk luft paa matriklen, naermest uden at aendre indetemperaturen. Temperaturen har vidst ikke vaeret under 10 grader i December. Det er helt ekstremt og vidst nok ogsaa den varmeste December siden de begyndte at foere rekord over den slags. 


Da vi var i DK sidst opdagede jeg at vi havde 'arvet' seks nisseoel, saa jeg snuppede dem med hjem i tasken, sammen med seks citronvand fra Hancock. :) Jeg havde gemt dem godt, saa jeg kunne nyde dem i juleferien. Mens min elskede stod for naeste etniske indslag paa programmet, nemlig anden juledagsmiddagen, fandt jeg 'mine' juleoel frem og indsaa lynhurtigt at det var en god ide at gemme dem - de var en stor succes.


Anden juledagsmiddagen skulle foregaa paa Jamaicansk. Den Jamaicanske nationalret er 'ackee saltfish and dumplings', altsaa ackee med saltet torks (klipfisk?) og kogte melboller.  Mange tilsaetter anden 'hard food', f.eks. kogte, groenne bananer, yam, cassava eller andre roedder af anden etnisk herkomst end dansk. Min elskede er en oern til at lave Jamaicansk mad og alle er vi meget begejstrede for hans kulinariske udfoldelser.


Paa tallerkenen endte vi med ackee saltfish med melboller, kogte bananer, kallaloo, som er en slags groenkaal, og vestindisk avocado. I morgen skal vi vidst ud paa en laengere gaatur, for ellers tror jeg ikke linningen holder paa tirsdag, naar jobbet kalder igen.

Glaedelig baghjul!


24 december 2015

Sikken voldsom traengsel og alarm...

Til trods for mine mange, tilbagevendende bekymringer om hvor vidt dagene i December (altsaa dem der taeller; dem inden jul!) slaar til, er vi faktisk helt og aldeles klar til at faa juleferie. Der skal lige en enkelt arbejdsdag mere til og saa har jeg fri til tirsdag. Det goer ingenting.


Juleanden smuttede jeg en tur i Chinatown for at faa fat i, for de lokale supermarkeder og den naermeste slagter var helt og aldeles uleveringsdygtige i mad til folk af anden etnisk herkomst end engelsk - i hvert fald dem i lige praecis min afskygning. Som indvandrer laerer man snart hvilke forretninger man skal i, for at stille familiens maerkvaerdige hoejtidsoensker tilfreds; tit er det langt fra de billigste forretninger!


Chinatown stoere op til Leicester Square, som i dag havde besoeg af Coca Cola lastbilen. Coca Cola reklamen med lastbilen, der koerer gennem land og by er som regel en af de foerste reklamer paa engelsk fjernsyn, som rigtig dufter af jul. Coca Cola kunne sagtens lukke, uden jeg ville savne dem, eller overhovedet laegge maerke til det, lige ud over reklamen!


Vejret i dag var helt og aldeles perfekt til de mange familier, som var troppet op for at faa taget billede med Coca Cola lastbilen, som tilfaeldigvis holder lige ved den forlystelsespark, som er strammet an hvert aar paa Leicester Square. Mon ikke ejeren er ganske tilfreds med det visit.


Solhvervene i aar var inden for en enkelt broekdel af en grad Celsius for at slaa rekorder. Temperaturen paa vintersolhvervet var ungefaehr den samme som ved sommersolhvervet. Temperaturen har ikke vaeret under 10 grader i dagtimerne i hele December. I juledagene venter vi en 12-14 grader! I dag kunne man dog endelig maerke at luften var lidt skarpere end en almindelig efteraarsvind. Det kan vaere vi ender med at skulle have vinterfrakken fundet frem inden 2016.

Rigtig glaedelig jul og godt nytaar 2016 allesammen. 2016 bliver et godt aar!

21 december 2015

En rigtig tidsroever!

I sommer var jeg i en boghandel med min elskede. Jeg fik oeje paa de fede farveboeger for 'voksne' og oenskede mig en. Min elskede arbejder efter princippet 'hvad du oensker, skal du faa', saa inden vi var ude af forretningen var jeg en malebog rigere.


Jeg har gaaet lidt til og fra og kunne ikke rigtig overskue at komme igang med at fylde farver mellem de mange sorte streger paa siderne. Jeg havde lyst til at saette mig ned og fylde hele bogen paa een gang, men det ville blive et laengere projekt, for der er bare mange detaljer!


Den anden dag havde jeg en hel del jeg skulle have gjort og saa er det altid godt at have en overspringshandling eller to, man kan gaa igang med. Malebogen og farveblyanterne laa 'i vejen' og saa var der jo ingen vej uden om. Pludselig var der smuttet en time fra mit ellers stramme program...


Er dit indre farvebogsbarn intakt, saa skynd dig at oenske dig saadan en bog i julegave - du kommer ikke til at kede dig!

13 december 2015

Traditionen tro...

Traditionerne paa denne matrikel er faa og som tiest, temmelig hjemmelavede. Dagens tradition var dog en af de helt almindelige - i dag var nemlig dagen for aarets julebagning. 

Jeg havde lavet en brunkagedej i sidste weekend og var lige ved at faa kvababbelse da jeg opdagede den var ALT for toer, men saa slog min elskede til. I loebet af ingen tid havde vi de flotteste ruller brunkagedej liggende, parat til mine to smaa hjaelperes udstikning.


Boernene var knap inden doeren, foer Bebsen stolt viste sine to nye kagefigurer frem, den groenne og den lilla. "Det er Tom og Jerry" forklarede hun og det var heldigt, for jeg skulle lige til at spoerge om den groenne var en hotdog? :)


Spunken holdt ud en gode halvtimes tid, saa lagde han forklaedet og gik ind og saa fjernsyn. Bebsen var dog ikke saadan lige at stoppe. To stive klokketimer holdt hun ud og saa var al dejen lavet til diverse figurer.


Jeg havde lavet to forskellige slags dej og den der ikke var brunkagedej var klart den bedste, men jeg er stadig ikke helt tilfreds med konsistensen. Det kunne vaere jeg skulle eksperimentere med lidt forskellige slags INDEN naeste jul... Forslag modtages med kyshaand.


Sidst, men ikke mindst, dagens soedeste indslag var ikke kagerne, men bagerne. Traditioner af den traditionelle slags er nu slet ikke det vaerste der findes.

15 november 2015

Islandsk eventyr

Vores foerste nat paa Island boede vi hos Hronn i Vik Like Guesthouse. Efter et dejligt morgenkomplet og gode instrukser om hvad man boer se, vinkede vi farvel til Hronn og begav os mod nordvest.


Husene paa Island er, som huse er flest, bygget efter omstaendighederne hvor de staar. Rigtig mange af husene er beklaedt med aluminimumsplader - ogsaa paa taget. Aluminimumen graver de op lokalt og saadan et tag braender ikke bare fordi der er lidt vulkanudslip... Man skulle ikke tro husene virkede saerligt solide, men det goer de i allerhoejeste grad - og dejligt varme. De maa have faareuld i vaeggene, for de er ikke saerligt tykke.


Lige ovenfor hvor vi overnattede ligger den lille, beroemte og meget fotograferede Vik kirke. Vi var lige hurtigt oppe og tage i doeren, men der var desvaerre ikke aabent, saa vi snuppede lidt billeder og begav os ud paa dagens udflugt.


Foerste stop paa turen var Reynisdrangar klipperne og Halsanefshellir hulen. Stranden er kulsort, men smuk som bare pokker. 'Sandet' er smaa, bitte stykker lava, der er slebet runde af havet. Jeg kom til at snuppe en lille bitte haandfuld med i lommen og glemte saa alt om det, indtil jeg fandt det den anden dag.


Klipperne er formet som dem der udgoer the Giant's Causeway i Irland og er ligner i allerhoejeste grad ikke noget der er naturligt forekommende, men mon ikke det er. Jeg ville ELSKE at klatre op paa dem, men det tror jeg ikke de anbefaler.


Det blaeste og var overskyet ved stranden, men alligevel var der utroligt smukt; faktisk gjorde vejret kun stranden smukkere. Maaske skal man vaere nord eller vestjyde eller maaske islaending, for at kunne se det smukke i saadan noget vejr, men det var virkelig skoent.


Vi blev enige om at vi godt kunne springe den anden ende af stranden over, hvor der er endnu en ting man burde se, men vi havde andet paa programmet og maatte videre.


Naeste stop paa turen var Myrdalsjoekull, som er gletscheren (st? glacier!) der ligger ved siden af Eyjafjaellajoekull, den der stoppede meget af Europas flytrafik for en 5-6 aar siden. Undervejs kom vi selvfoelgelig forbi endnu en lille beundringsvaerdig kirke. Aah, som er de altsaa bare koenne!


Island har et helt og aldeles fantastisk vejsystem. Alle veje, selv de helt smaa, er noeje nummererede i et system der er lige til at gaa til. Vi kunne se paa kortet hvilken vej ledte op til gletscheren, saa den snuppede vi. Der stod godt nok en 'ikke farbar' advarsel for neden af bakken, men vi er ikke saadan lige at slaa ud...


Efter et stykke vej blev vi enige om det nok var bedst at vende om og opgive gletscheren, da taerraennet var temmelig bulet. Da vi naaede ned paa en asfalteret vej igen moedte vi en af de fartoejer der er beregnet til den slags koersel - og en mand der kunne fortaelle vi skulle proeve den naeste afkoersel i stedet... :)


Vejen op ved den naeste afkoersel var nok saa fremkommelig...


Gletscheren er, efter sigenden, krympet en hel del over de sidste 20 aar. Foer i tiden naaede isen mindst til hvor jeg stod og tog billedet; ogsaa i September maaned, som jo ellers maa vaere det tidspunkt hvor der er mindst is.


Vi snuppede en god kop kaffe, inden vi begav os ud paa naeste etape - med Hekla i baggrunden. :) Mere om det en anden dag, for nu er det sengetid for gamle koner, der skal op og paa arbejde i morgen.

25 oktober 2015

Vi sluttede dagen med en oel!

I nytaarsferien kom vi til at laegge en plan. Planen var en ferieplan og ferien skulle gaa til Canada. Foerst paa aaret begyndte jeg at kigge paa flyvebilletter og de var saa urimeligt dyre at jeg troede ferien blev aflyst - lige indtil jeg kom om ved Icelandairs hjemmeside... 


Icelandair har et genialt koncept, som de kalder 'my stopover'. Icelandairs billetter til USA og Canada er billigere end konkurrenternes og prisen includerer muligheden for at blive paa Island i op til en uge undervejs, uden billetten koster en oere mere. Vi bestilte fluks en haandfuld billetter, som includerede en lille mini-ferie i Island undervejs.


Med det samme man lander paa Island forstaar man historierne om 'lavamarkerne' langs vejen. Det er virkelig sandt, det gror ikke mere end nogle enkelte tuer graes og en del mos - resten er lava saa langt som oejet raekker, i rigtig lang tid. Vi koerte fra Keflavik ned til Grindavik, hvor vi fik lidt sen frokost, inden turen gik mod Vik i det sydligste Island.


Turen langs Atlanten er smuk og forunderlig. Vi fik oeje paa denne lille, hyggelige kirke, Strandarkirkja, da vi havde koert et lille stykke tid og maatte bare ind og se naermere.

Det blev en spoejs affaere, for da vi ankom blev vi antastet af en dame, som var meget optaget af at jeg var paa tur med min mor. 'Jeg er paa alder med din mor og har selv tre doetre, som jeg elsker at bruge kvalitetstid sammen med - det er det i goer nu', sagde damen. Hun inviterede os med ind i kirken, hvor hun og nogle venner skulle have en lille mindehoejtidelighed, for en af deres afdoede venner. Vi gik med ind og kiggede, men takkede nej til resten. Det viste sig fruen er skuespillere, Gudrun Asmundsdottir, og lidt af et klenodie. Ualmindeligt soed var hun i hvert fald.


Efter som man koerer oest paa, bliver landskabet langsomt hoejere paa den nordlige side af vejen og fortsaetter flad som en pandekage i det sydlige. Vik ligger ca. 240 km oest for Keflavik og 40 km efter den beroemte vulkan, Eyjafjallajokull. Det ses tydeligt paa landskabet!


Nu har vi aldrig vaeret bange for en lille koeretur, men turen var lige ved at blive lang, for vi var fristede til at stoppe ved hver anden lygtepael, da der blev ved med at vaere noget smukt at kigge paa. Vi havde bestilt vaerelse paa en Bed and Breakfast i Vik og havde ladet den soede Hronn, som ejer stedet, vide at vi ville vaere fremme ved omkring aftensmadstide, saa vi proevede paa at beherske os...


I Vik koerte vi lige til "Like Vik Guesthouse", takket vaere Islands fantastiske vejsystem og ditto afskiltning. Hronn tog hjerteligt imod med alskens instrukser om lokalomraadet, huset og den (observerede vi den naeste morgen), formidable morgenmad. Vaerelserne er store, paene og RENE, med en god, varm seng, flotte badevaerelser og dejlige opholdsrum. Hronn skyndte sig at anbefale en restaurant, Sudur-Vik, som ligger et minuts gang fra hendes hus, da hun kunne godt regne ud at vi efterhaanden var parate til lidt aftensmad. 


Mens vi ventede paa et bord, bestilte vi en oel. 'Skal den vaere stor eller lille' spurgte den soede servitrice og viste mig menuen. 'Store' svarede jeg og kom saa til at kigge paa menuen og fik oeje paa prisen - GULP!!! Det viste sig at 1,000 kr paa Islandsk ikke er helt saa alvorligt, som paa dansk, men jeg naaede godt nok at spaerre oejnene lidt op, inden jeg huskede vekselkursen - her var tale om 50 dkr... :) Den oel blev min maaelestok for pengeenhederne gennem vores tid paa Island. Mere om det en anden dag - nu: godnat!

01 september 2015

Indfoedt Dansker, eller bare Furbo?

I dag traeder en ny lov i kraft i Danmark, en lov som giver indfoedte danskere retten til ikke bare at vaere indfoedt dansker, men at blive ved med at kalde sig det. Fra i dag tillader Danmark, som saa mange andre lande, dobbelt statsborgerskab. 

Jeg har i snart 20 aar deltaget i forskellige online fora for udlandsdanskere og i alle de aar har lige praecis det emne, vaeret det emne der kunne faa alle til at deltage i samtalen. Mange har boet i udlandet i rigtig mange aar, men har ikke kunnet faa sig selv til at soege om statsborgerskab i deres nye land, paa grund af at de saa ville miste deres danske indfoedsret. Jeg tror aldrig jeg har hoert nogen af dem ytre oenske om andre rettigheder, som udlandsdansker, end retten til at kalde sig dansk - og rent faktisk ogsaa vaere det, paa papiret. 

Min elskede sukkede og stoennede over min sentimentalitet i aarevis, men han kunne sagtens vaere kaalhoegen, for da han blev Britisk statsborger fik han lov til at beholde sit oprindelige statsborgerskab ogsaa; for mig betoed ansoegningen at jeg ville miste det danske. Knap tyve aar efter jeg foerst satte fod her til lands tog jeg mig endelig sammen og soegte om engelsk statsborgerskab - om et par maaneder skal jeg soege om at forny mit pas, efter ti aar som engelsk statsborger. 

Min elskede soester blev aldrig Irsk statsborger, skoent hun boede i landet i 20 aar. Hun kunne ikke faa sig selv til at opgive det danske statsborgerskab. Skoent loven kom for sent for Irene, naaede hun heldigvis at opleve lovforslaget og vidste det ville blive til virkelighed; det gjorde hende virkelig glad.

I aftes blev formularen til brug for generhvervelse af dansk indfoedsret lagt ud paa Statsforvaltningens hjemmeside. Jeg skrev den ud og udfyldte den inden sengetid - fordi jeg kunne. Det kommer til at tage nogen tid at faa erklaeringen sendt ind, grundet de mange papirer der skal sendes med; jeg naevner i flaeng: min daabsattest, mine foraeldres ditto, deres vielsesattest, mit pas og diverse andre papirer. 


Jeg elsker at det er lige praecis i dag loven traeder i kraft, for i dag overtager jeg skoedet paa dette lille sommerhus paa Fur, hvor jeg er indfoedt, helt og aldeles - uanset hvad der staar paa passet.

29 august 2015

Jeg vil ha' en blaa ballon...

Da jeg var barn var en af mine yndlingssange den om den blaa ballon, en af dem med sjov facon. Af en eller anden grund, er teksten blevet haengende i mit hovede og af og til kommer jeg til at gaa og synge den for migselv. 


Jeg ved ikke om Charles Petillon ogsaa har hoert den sang, men i hvert fald er han MEGET glad for balloner. Naesten hele den ene hal i Covent Garden er fuld af balloner - 100,000 styks, for at vaere helt praecis!


Ballonerne haenger som en stor, fed sommersky gennem hele hallen og 'duften' af latex er en anelse dunstende, men i guuuuuder, hvor er det flot og bare saa fedt fundet paa. Kig paa kunstnerens webside, han er genial!


Min lunchtime var lige ved at blive liiidt lang, med alle de billeder jeg skulle have taget, men det var altsaa naesten umuligt at lade vaere. Jeg satte min elskede staevne efter arbejde, saa han ogsaa fik chancen for at se dem - eller rettere, saa jeg fik chancen for at se dem igen - og denne gang oplyst. :)






Ej for hulen, jeg kunne blive ved! Er du tilfaeldigvis i London inden for de naeste fire uger, saa laeg turen omkring Covent Garden; du fortryder det kun hvis du lader vaere!