De sidste krampetraekninger af en rose paa min yndlingsrose. Den dufter endnu!
twishart, rose, haven
De sidste krampetraekninger af en rose paa min yndlingsrose. Den dufter endnu!
twishart, rose, haven
Saa gik der endnu et aar og min elskede kan fejre at han er 1% taettere paa at blive 100 aar gammel. Jeg havde taget dagen fri, saa jeg kunne bruge den sammen med ham og minsandten om ikke ogsaa vi havde glaeden af at have hans soester natten over ogsaa. Det er saa hyggeligt at hoere de to gaa og snakke sammen. Der er meget der skal vendes, naar man ikke ser hinanden saa tit. Man kender det jo fra en selv!
Aftenens godnatbillede hoerer med i serien af anjoes vandspejl og er taget da jeg gik over broen i aften. Denne lille “olie boreplatform” har staaet flere steder i Themsen over det sidste aars tid eller der omkring. Guderne maa vide hvad de “graver” efter, men noget maa der vaere, for det er vel ikke for skaeg skyld og narrestreger at de har adskillige maend i arbejde saadan et sted?
The Shard of Glass er, som tidligere naevnt, ved at blive bygget ved London Bridge station. Ja, det er egentlig lidt loegn, for de bygger hovedsageligt nedad for tiden, men paa et tidspunkt maa de naa over jordens hoejde paa det hersens projekt.
Jeg er saa spaendt paa at se hvordan i alverden de har taenkt sig at konstruere saadan en bygning, for det er ikke en helt almindelig facon. Jeg har set de fleste af bygningerne i the Docklands blive bygget, paa naer haand, men de er jo alle mere eller mindre firkantede, saa det er lidt mere logisk hvordan de griber dem an. Vi faar se om jeg bliver klogere paa hoeje spidse bygninger!
Jeg var lige et smut paa Guys Hospital i dag. Ja, jeg fejler altsaa ingenting, men skulle bare lige til det aarlige eftersyn. Jeg synes sgi altid det ser saa drabeligt ud, naar jeg kommer ind i konsultationslokalet og der er alskens naale og hvad ved jeg haengt op paa vaeggen. Heldigvis er de ikke til mig! Sygehuset er enormt og jeg kender efterhaanden afdelingen godt, da jeg har kommet der fast siden 1997 hvor jeg fik fjernet en lille godartet knude. Jeg var heldig nok at komme med i et forskningsprojekt, hvor de foelger folk der har faaet fjernet en ond eller godartet knude, for at beregne sandsynligheden for at man faar brystkraeft.
Da jeg var paa mammografiafdelingen saa jeg to forskellige maend komme ud fra mammografi-roentgenafdelingerne og straks satte min hjerne i omdrejning. Hvordan i alverden tager man et mammografibillede af en mands bryst?
Jeg havde et moede nede i Snow Hill i dag (nej, det sneede ikke!) og efter moedet gik jeg tilbage mod kontoret sammen med en kommitteekollega, John, som arbejder i den samme almindelige retning som mig.
John er en ivrig lunchtime vandrer og han elsker at fortaelle historier der ikke er til at slaa, saa da han foreslog at vi tog den paene tur tilbage til kontoret skyndte jeg mig at sige ja! Vi gik op gennem Smithfield omraadet, som historisk er forbundet med koedhandelen. Smithfield meat market er stadig i daglig operation – lige over for sygehuset… :)
Billedet her er af St Bartholomew the Great kirken, som jeg holder meget af, ikke bare fordi jeg synes den er flot, for det er den, men den er ogsaa naermest praecis lige saa gammel som Fur Kirke. Det synes jeg er et hyggeligt faktum at have i hovedet, naar jeg gaar rundt og kigger paa den. Jeg kan lige se for mig Gutchi, Agi og Attes engelske faetre gaa og makke i lidt kirkebyggeri paa samme tid.
Sir John Betjeman, som var poet laureate (kongelig hofdigter?) i en aareraekke boede lige over for kirken paa et tidspunkt og er i den forbindelse blevet beaeret med en “blue plaque”. Min kollega er meget interesseret i litteratur, saa det var virkelig vigtigt for ham at jeg tog et billede af lige praecis den vaeg!
Founders Hall hoerer hjemme i en lille gyde ved navnet “Bartholomew Passage”. Hvis man kigger lige under vinduerne kan man se nogle bronzeplader med forskellig information paa. Jeg kan ikke komme i tanke om hvad man kunne kalde en “founder” men det er en slags smed, men en der arbejder med bronze, kobber og den slags og hallen er, skoent den er rimelig ny, bygget med gammeldags materialer. Jeg skulle have taget et billede af hele huset, som bare er fra 1987, for det passer saa godt ind i det meget gamle bybillede.
Pubben “the Old Red Cow” er ogsaa en del af lokalhistorien og har, i foelge hjemmesiden, staaet paa stedet siden “the year dot” (aarstallet der var saa tidligt at det bare var en prik!). Navnet er meget passende til omraadet og jeg er sikker paa at pubben rent faktisk har historisk betydning. I dag er den en smadder smart og moderne pub, som skaenker en udemaerket drink og en bid mad kan man vidst ogsaa faa. :)
Naar man kigger ned ad gaden skulle man slet ikke tro der laa noget spaendende dernede, for den ligner enhver anden City of London SMAL gade. Der er ingen brede steder i smalgade!
| Reactions: |
Aftenens godnatbillede er taget i morges da jeg gik til stationen. Skovaeblerne sidder stadig tykt paa grenene i industriomraadet. Der er faldet rigtig mange af i weekendens blaesevejr, men der er godt nok mange paa traeet ogsaa. Hvis nu jeg var saadan en der fik saadan noget gjort, saa ville jeg altsaa fluks lave en masse syltetoej. Guderne maa vide hvad jeg ville goere ved det, for jeg fik det da aldrig spist, men jeg synes altsaa det er saa sejt naar folk laver deres eget!
I loerdags var vejret helt vildt. Det stormede som en gal og regnede en del. Da jeg naaede til stationen i morges opdagede jeg lige praecis hvor meget det havde regnet. Joesses!
I dag var vi et smut paa Jamaica!
– ja, det foeltes i hvert fald saadan. Hele familien skulle samles i Streatham for at moede en af de utallige kusiner vi “fandt” da vi var paa Jamaica. Det viste sig hun bor en del af aaret i London – en halv times koersel fra os! Resten af aaret tilbringes i Toronto og Jamaica. Man maa sige hun favner vidt.
Paa Jamaica besoegte vi Little London, hvor en delegation af den kaempe familie boede. Vi spurgte os frem og inden laenge havde vi fundet en mand som var nabo til familien i tidernes morgen. Han ringede fluks til sin soester og sendte os ned til kirken, hvor hun ville moede os.
Soesteren viste os ned til min elskedes onkel og tantes grav og var saa aergerlig over vi ikke var kommet et par dage foer, hvor kusinen havde vaeret der for at male gravstenene. Pludselig kom nogen i tanker om at kusinens mands nevoe var paa matriklen og han tryllede telefonnumre frem i spandevis!
Paa Jamaica foregaar megen navigation efter traeer og helt aerligt, saa er det helt tosset, for de har bare saa mange af dem! Anyhow, vi blev vist hen til det store “ackee” trae, som staar paa grunden hvor onklen og tanten boede.
“Det eneste der er tilbage af huset er trappen” fortalte de og insisterede paa at jeg skulle tage et billede af “trappen”, for de mente helt sikkert min svigerbror og svigersoester ville genkende den. De boede nemlig hos onkel og tante i en aareraekke inden de blev familiesammenfoert i England. Gaet selv om de genkendte trappen!
Jeg tog et billede af grunden hvor huset engang stod – jeg foelte mig naesten forpligtiget til at goere det og det bragte da ogsaa glaede hos hele familien, til trods for det kunne vaere en hvilken som helst grund, men det var det jo ikke.
I dag har vi faaet ryddet op i endnu en gren af det temmelig forpjuskede og rodede familietrae, som langsomt og stoet vokser sig stoerre og staerkere. Hele familien er saa taknemmelige for al den information vi efterhaanden faar paa plads. Det hele bliver samlet i et familietrae, som efterhaanden er ved at have lidt koed paa benene.
Uanset hvor mange souvenirs vi koebte med hjem fra Jamaica, saa er grenene til familietraeet altsaa suveraent det bedste. Alle de billeder og videoer vi tog og alt det jeg fik skrevet ned mens vi var der har bragt saa megen glaede til hele familien. Kusinen har en meget syg mand og jeg tror snart hun kan faa brug for at have en kaempe familie ved haanden. Vi er alle forberedte paa det vaerste, men jeg haaber nu vi naar at hilse paa hendes mand mens han stadig er i live.
Joesses, hvor er jeg glad for vi kom afsted!
Jeg elsker det omskiftelige vejr i efter og foraaret. Det er da lige godt fantastisk at vi kunne have en forfaerdelig storm i gaar og naermest sommervejr i dag. 16 grader!
Saa er aarets e-julemaerke installeret paa emailen. Du kan stoette julemaerkekampagnen lige her og du kan baade koebe e og papirsjulemaerker paa websiden.
Jeg synes det er yndigt i aar og glemte da helt at tjekke hvem der har tegnet det.
Det stormer en kuling og regner som en monsoon og vi sidder indendoere og hygger med diverse sysler, ordner lidt vasketoej og diskuterer hvad der skal paa bordet til aften. Gad vide om ikke snart min elskede faar den geniale ide at knappe op for en flaske vin?
Indtil i gaar var der rigtig mange blade paa naesten alle traeerne, men jeg maa nok sige at det er der blevet lavet om paa i de sidste 24 timer. Min elskede er meget tilfreds med den staerke vind, for han mente nok nabokonen maatte synes han var en doven skiderik, hvis der laa for mange blade i indkoerslen. Det goer der ikke for de er allesammen blaest vaek! :)
Potterne holder stadig paa farverne i haven. Endelig har jeg haft held med en Hortensia. Jeg har aldrig kunnet faa dem til at gro, men denne gang har jeg holdt den i potten og nu gror den paa livet loes. Farverne blegner efterhaanden, men jeg synes den er fin endnu og bladene ser ikke ud til at opgive aevret i de naeste par dage.
Da vi flyttede ind her i huset arvede vi en have med en ret flot beplantning. Blandt andet var der nogle loebblomster, som hedder Afrikansk et eller andet. Da min mor saa dem forelskede hun sig fluks og fik et par loeg med hjem. Fire, tror jeg det var. De spredte sig som ukrudt i hendes have og mange har fundet et nyt hjem rundt omkring i diverse venner og families haver. Mine var helt holdt op med at blomstre! Da vi var i DK for nyligt sagde jeg til mor at saa snart vi bliver faerdige med terrassen vil jeg komme og faa en haandfuld loeg med hjem igen, saa jeg kan faa blomster igen. Da vi var ude for at redde parasollen ind i dag (Mary Poppins – eat your heart out!) opdagede jeg pludselig at de loeg jeg havde lagt i en potte pludselig staar med mindst tre blomster! Fedt, saa behoeves jeg ikke paa rov hos mor.
Skovjordbaerrene har ogsaa bredt sig helt vildt siden de er kommet i en potte med noget muld, det er faktisk ikke ret lang tid siden jeg plukkede det sidste jordbaer og det kan godt vaere de er smaa, men de er altsaa ogsaa rigtig gode og saa synes jeg bladene udgoer saadan et smukt bunddaekke.
Jeg gaar ud fra vores have traenger til noget goedning, siden al ting saadan kommer sig af at komme i en potte. Det kan selvfoelgelig ogsaa vaere brombaerrankerne og skvalderkaalene der kvaeler det hele, men de er altsaa ikke saa lige til at faa kvalt uden ogsaa at slaa resten af haven ihjel!
Noget der ingen problemer har med at gro i haven er buske og traeer. Denne lille haengebirk var maaske en lille meter i diameter da vi flyttede ind og hvis ikke vi havde holdt den nede tror jeg den ville vaere mindst en fem-seks stykker nu. Den elsker bare sit hjoerne og lige saa snart den bliver en lille bitte smule stoerre kommer raedslen bag den til at lade livet, saa birken kan brede sig lidt mere. Skoent der var meget flot i haven da vi flyttede ind var der ogsaa et par uheldige elementer, men de vaerste af dem har vi heldigvis faaet kaal paa.
Hvem sagde November er graa?
Sommetider kan jeg komme i tanker om at jeg er det eneste menneske i verden der kan lide November. Paa Facebook, Twitter og alle mulige andre steder ser jeg folk brokke sig over November maaned, som aabenbart er uhyggelig lang, graa og traels! Saa taenker jeg paa Pia Raug og saa kan jeg da kun blive i godt humoer.
Nu har jeg malet lidt paa et November billede jeg tog i morges – det er utroligt hvad man kan goere med et gratis billedprogram i dag!
Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi' mig selv et puf i ryggen
tro på alting - selv på lykken
Jeg vil male dagen blå
Jeg vil male dagen gul
solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regnvejrsdage ender
der står maj i min kalender
Jeg vil male dagen gul
Jeg vil male dagen rød
med den sidste roses glød
jeg vil plukke kantareller
løvetand og brændenælder
leve i det nu, der gælder
Jeg vil male dagen rød
Jeg vil male dagen grøn
dyb og kølig - flaskegrøn
sætte tændte lys i stager
glemme rynker, dobbelthager
håbe på mit spejl bedrager
Jeg vil male dagen grøn
Jeg vil male dagen hvid
nu hvor det er ulvetid
købe franske anemoner
for de sidste tyve kroner
lytte til Vivaldis toner
Jeg vil male dagen hvid
Jeg vil male dagen lys
strege ud og sætte kryds
jeg har tusind ting at gøre
klokken elve-femogfyrre
blev november hængt til tørre
Jeg vil male dagen lys
Teksten har jeg laant her fra.
| Reactions: |