torsdag den 9. oktober 2014

Taenkepause

For et halv aarstid siden fik vi den geniale ide at bestille en tur til Singapore i September. Heldigvis sansede vi ogsaa at faa bestilt et hotelvaerelse og diverse ved samme lejlighed, for sommeren forsvandt (af gode grunde) mellem fingrene paa os og pludselig var det tid at rejse.


Eventyret startede den 17. September, hvor vi floej den lange tur til Singapore. Flyveturen er paa ca. 13 timer og jeg maa indroemme det var saa som saa med soevnen undervejs. Vi hoppede i en taxa fra lufthavnen og haabede paa det bedste. Vi havde overhovedet ikke haft noedvendigt at bekymre os, for man finder naeppe et mere aerligt folkefaerd end dem i Singapore.


Arkitekturen i omraadet hvor vi skulle bo saa spaendende ud. Det viste sig at vaere Malaysisk byggestil, som hurtigt blev en ny yndlings. Alle bygningerne er malet i skoenne farver, med de fineste fliser under og omkring vinduerne.


Hotellet var i en ganske anden stil, i hvert fald paa indersiden, som var ultramoderne og malet i nogle hvasse farver, men ellers paent, rent og perfekt - med en lille undtagelse... Vaerelset havde ikke noget vindue! Det viste sig at 'standard rooms' ikke har noget vindue, men efter en kort debat med receptionisten lykkedes det os, mod en lille betaling, at flytte til et vaerelse med vindue. Jeg maa indroemme det aldrig havde slaaet mig foer at det kunne vaere noedvendigt at tjekke paa forhaand! 


Vi var smadret til atomer efter den lange flyvetur og manglende soevn, men ikke desto mindre var vi sultne.  Tidsforskellen er syv timer for os, saa vi var ikke helt sikre paa om det var morgen eller aftensmad vi var efter, men mad fik vi og det af den helt rigtige slags.

torsdag den 2. oktober 2014

Ferie!


Endelig blev det tid til den aarlige sommerferie, som i aar virkelig var fortjent. Mere om den senere, nu har jeg en seng der kalder, for sommerferien boed nemlig paa en tidsforskel der kan maerkes i ugevis - og i morgen kalder pligterne.

søndag den 14. september 2014

Fest i gaden

For enden af vores vej ligger der et lille hindu tempel, bygget af en gruppe Sri Lankanske tamilere. Naar jeg gaar forbi morgen og aften kan jeg som regel hoere en lille klokke ringe bag den store traedoer i oestenenden af bygningen. Paa visse dage af aaret staar doeren aaben og jeg kigger nysgerrigt ind paa min vej.


I dag var der fest i templet og vi var saa heldige at vi lige praecis kom forbi da der virkelig blev pisket en stemning op.



Jeg er ikke helt sikker paa hvad festivasen gik ud paa, men de groenklaedte maend vuggede afsted med en stor guldfidus mens blomsterbladene vaeltede ned over dem.

video

Jeg haaber det lille stykke video, jeg fik taget ved et tilfaelde, kan ses. Ellers maa vi 'noejes' med de yderst farvestraalende billeder i stedet. 




Der var ikke bare blomsterblade i luften - der var ogsaa vand. Jeg kunne ikke se hvor det kom fra, men jeg har en fornemmelse om at en af 'praesterne' (eller hvad hulen man kalder dem i templet) stod med en kaempe balje vand og dyngede de groenklaedte maend til, med stor iver. Alle pigerne i deres fine skrud hoppede og hvinede for at undgaa at blive ramt. 

Jeg haaber ikke det regner i nat, for det ville da vaere hyggeligt at gaa paa arbejde gennem blomsterhavet i morgen tidlig. :)

En oplevelse for livet

For halvandet aar siden fandt vi en rigtig god yogaklasse faa minutters gang hjemme fra. Vores laererinde, Priscila, er helt og aldeles fantastisk; hun har en engels taalmodighed og er utroligt generoes med sin tid og viden.

Efter min operation i juli snakkede jeg med Priscila, som bad mig bestille en tid hos hendes egen laerer, Glenys, for at faa lidt instruktion om hvilke hensyn man skal tage til halsen efter saadan en omgang.


Dagen for den foerste lektion af fire kom endelig i dag. The Iyengar Institute of South London ligger en lille halvtimes gaatur hjemmefra og da vejret var saa fint, blev jeg enig med mig selv om at gaa derned.


Instituttet ligger i Deptford, som i mange aar har vaeret et meget forsoemt omraade. Som alle de andre forsoemte omraader i det indre London, har Deptford pludselig faaet en renaessance. Blandt alle de gamle og slidte bygninger, dukker nye og moderne bygninger op.


Bydelen er paa et rigtig spaendende stade lige nu. Pludselig begynder alle mulige projekter at dukke op, saa som en lille privat biograf bag denne snuskede facade. Lige pt er der nemlig ingen biograf i denne bydel og det er der nogen der har besluttet sig for at goere noget ved!


Om faa aar tror jeg naeppe vi ha denne slags maerkvaerdige butikker i bybilledet, hvilket er baade godt og ondt, men saadan synes jeg altid det gaar, naar et omraade bliver moderniseret.


Jeg haaber the Deptford Marbles (maleriet paa gavlen) faar lov at overleve moderniseringen, men jeg er ret sikker paa en del af de gamle butiksfacader falder. Nogen af dem traenger ogsaa voldsomt til at blive revet ned, men det goer nu ikke noget om nogle bliver sat i stand ogsaa.


Jeg var naer aldrig naaet frem til Yoga instituttet, da jeg havde alt for travlt med at foelge med i bybilledet og var lige ved at glemme hvor jeg var paa vej hen. Jeg var dog rimelig hurtigt fokuseret saa snart jeg gik ind gennem instituttets laage og var moedt med denne smukke lotusblomst mosaik, som er lagt i havegangen.


Glenys moedte mig i doeren og boed mig indenfor i hendes vidunderlige yogahule. "Du er heldig, for vi har besoeg af Shirly fra Israel", forklarede hun; "og hun er ved at skrive en bog om operationer og yoga" fortsatte hun og saa gik vi igang.

Det var foerste gang jeg var med i Glenys' klasse, men bestemt ikke sidste gang. Jeg forstaar nu bedre hvordan Priscila er blevet saa dygtig en laerer. Shirly viste sig at vaere, om muligt, endnu mere dygtig  og hun brugte lang tid paa at faa min hals til at ligge praecis som hun ville have den.

Efter tre en halv times yoga, vuggede jeg hjem paa en lille lyseblaa sky. Jeg foelte mig saa meget lettere i brystet end jeg har gjort siden Irene blev syg. Det er fantastisk hvor stor en indflydelse det fysiske har paa det mentale og vice versa.

Da jeg kom hjem soegte jeg paa Google, for at laere lidt mere om Shirly og hendes bog. Shirly har adskillige forskellige former for kraeft og har haft det i 25 aar. Hun er et af de mest inspirerende mennesker jeg nogensinde har moedt!

onsdag den 10. september 2014

Vi naaede det vi naaede!

I de sidste par uger har vi haft besoeg af den Canadiske del af familien. Det var foerste gang i 15 aar de havde faaet sig forvildet paa denne side af Atlanten, saa vi har holdt det ene gilde efter det andet. 


Det var vores bestilling at proeve paa at faa London vist frem saa godt som muligt, men det var lidt af en proevelse, for der var ALT for meget de gerne ville, til vi kunne naa det hele.

Oeverst paa oenskelisten stod et visit til the Tower, for at se det store blomsterhav i voldgraven. Der var kommet en hel del flere blomster til, siden jeg sidst var der, men der er stadig mange der skal 'plantes' inden vi naar til 11 November 2014.


Vi stod og kiggede lidt paa Tower Bridge og snakkede om hvor flot den var og pludselig fik jeg oeje paa et sejlskib 'bag' broen. I loebet af nul komme fem loed broaabningssirenerne og snart futtede det lille sejlskib igennem den aabne bro. Jeg elsker naar det lykkes med et hold turister.


Programmet stod i stor stil i flodens tegn, men tiden var saa knap. Vi naaede dog et hurtigt visit ved observatoriet i Greenwich, hvor vi havde udsigt til nogle af de flotte baade, som deltog i 'the Tall Ship Festival', som i aar gaestede byen. 


Desvaerre havde vi ikke lejlighed til at deltage meget i festivasen, men vi naaede da et hurtigt aftenvisit, hvor disen laa over floden, som i en gammel gyserfilm!


Canadierne rejste i gaar morges, med deres tunge kufferter pakket med oplevelser og gode minder. Jeg haaber det lykkes os at lokke dem herover igen snart, for uanset hvor skoent det er at besoege dem, er det altsaa ogsaa rart naar de kommer hid.

mandag den 25. august 2014

Greenwich Music Time

Det sker jeg faar en rigtig knaldhamrendes god ide, det sker ikke tit, men det sker. For nogle maaneder siden saa jeg en ny musikfestival averteret, Greenwich Music Time, som sjovt nok skulle foregaa i Greenwich. Billetterne blev bestilt i loebet af ingenting, da jeg saa hvem stod oeverst paa plakaten til loerdag aften - Jools Holland. Manden er simpelthen genial!


I aftes begav vi os til Greenwich, som summede med folk, da vi efterhaanden var naaet til den fjerde og sidste dag af festivalen. Hvem end er kommet i tanker om at stramme saadan en affaere an maa vaere ret populaer med de lokale handlende!


Scenen og saederne var strammet an i gaardhaven paa the Old Royal Naval College, med udsigt bag scenen til Themsen og the Isle of Dogs. I sidste uge hoerte jeg pas nyhederne at da dagtemperaturen i mandags faldt under 20 grader, var det foerste gang i 76 dage det var sket. I gaar var vi bestemt ikke over 20 grader, men vi har raad for den slags og havde taget taepper med, saa vi ikke skulle sidde og fryse.


Vi havde slet ikke haft noedvendig at bekymre os om at fryse, for inden laenge var hele publikum paa foedderne og dansede. Jools Holland er en showmand af rang og forstaar at faa forbindelse med publikum. Han har altid et arsenal af gaester paa scenen og i aftes var ingen undtagelse; Marc Almond fra Soft Cell og Melanie C gav begge flere numre, naturligvis accompagneret af Jools Holland og band.


Vi glaeder os allerede til at se hvem der staar paa programmet til naeste aars festival - vi kunne godt snuppe Jools Holland igen. ;)

torsdag den 21. august 2014

Et hurtigt visit

Min elskede havde et lille aerinde i Charlton til aften, saa jeg luskede med i bilen og lokkede ham med paa en lille omvej.


Omvejen gik til the Thames Barrier. Jeg ville lige se hvor meget vand der var i floden, men der var ikke meget at komme efter der! Sidst vi var paa visit der stod det ganske anderledes til, for da var barrieren lukket tiere end den var aaben.

Paa over 3 aar har barrieren vaeret lukket grundet oversvoemmelsesfare 174 gange - de 50 i loebet af det sidste aar. I dag var ikke en af de dage, tvaert imod!


søndag den 17. august 2014

Hvil I fred

Det er med et tungt hjerte jeg maa fortaelle at min elskede soester Irene doede I onsdags.



Irenes livsvilje naegtede at opgive kampen mod kraeften, men hendes stakkels krop kunne ikke tage mere. 

Vi begravede Irene I Dublin I gaar. 

Aeret vaere Irene's minde. 

RIP min snut.

søndag den 10. august 2014

Paa visit fra det ydre rum?

I forbindelse med 100aars jubilaet af starten af foerste verdens krig, foregaar der en hel del forskelligt rundt omkring i London for at markere jubilaet. En af de ting er en kunst installation ved Houses of Parliament over den sidste uge. 


I aften koerte vi en tur op for at kigge paa kunsten, Spectra, som er lavet af Ryoji Ikeda, som er en japansk lys og lydkunstner. Det var sidste chance, da lyset bliver slukket i morgen tidlig og saa rejser installationen videre til naeste sted.


Nogle meget kraftige paerer lyser op fra 49 halvanden meter hoeje soejler. Alle lysene peger en lille smule ind mod midten, saa naar de moedes, guderne maa vide hvor mange meter oppe, ser det ud som om det er en lampe foroven, der lyser ned mod jorden.


Installationen 'noejes' ikke bare med lys, der er lyd paa ogsaa. Lyden er selvfoelgelig science fiction filmens UFO lyd. Jeg ventede virkelig bare paa en lille flyvende tallerken skulle lande og de smaa, groenne marsmaend dappe ud af en lille luge, med lys i. :)


Vi har haft noget vaerre stormvejr med lyn, torden og styrtregn i dag, men i aften stod maanen saa skarp som vi laenge har set den - fuld og rund og en 'supermaane' oven i koebet.


Det var et tilfaelde at det var lige i aften vi kom afsted efter lysene og man kan da ikke sige andet end vi var heldige med de billeder vi fik med hjem, i fotografiapparatet saavel som paa nethinden.


Mit forsoeg paa at faa hele lyssoejlen med paa et billede foregik via 'panorama'. Det skal jeg vidst lige oeve mig lidt paa - og helst efter jeg er helt mobil i halsen igen... ;)


Da vi kom hjem og kiggede over paa nabohuset gik det op for os at vi kunne vaere blevet hjemme for at se lyset - det er den blaa soejle der gaar ned ved naboens skorsten. :)

tirsdag den 5. august 2014

Alt vel paa vestfronten

Turen gik til London Bridge i dag for at se min soede doktor. Sidst jeg saa ham satte han mig kniven for struben, saa jeg var lidt nervoes for at se ham igen i dag, for nu synes jeg efterhaanden jeg er ved at vaere hel igen og jeg havde helt aerligt ikke lyst til endnu en operation. Der var dog ingen grund til nervoesitet, for doktoren havde faaet sine skaerelyster styret og meldte 'it's all good news', da jeg ankom. Operationen var en success og det der blev fjernet var ikke farligt, faktisk var doktorens stoerste bekymring at mit ar ikke bliver synligt. Pyha - jeg maa indroemme arret var min mindste bekymring - han kunne have givet mig et rigtigt piratar, uden han skulle have hoert for det!

Jeg passede Bebsen og Spunken et par timer den anden dag. Deres kaere mor havde forklaret at jeg havde vaeret paa sygehuset og det var derfor de ikke havde set mig i et par uger. Da de ankom stilede Bebsen direkte efter det 10cm lange ar paa min hals. 'Hvad er det', spurgte hun forsigtigt og lidt nervoes. Jeg forklarede at jeg havde faaet en lille operation og hun lyttede intenst og spurgte 'jamen, skar doktoren i din hals med en kniv?' Hmmm... det lyder lidt dramatisk naar man siger det saadan, men det er vel reelt hvad han gjorde. Jeg forklarede at en doktor har en helt speciel slags kniv, som kun doktorer bruger og KUN naar det er noedvendigt. Forklaringer i boernehoejde kraever altsaa en livlig fantasi!


Efter endt konsultation havde jeg lovet mig selv en lille udflugt, saa jeg gik ind gennem Hays Galleria, destination Tower Bridge. Til trods for jeg har boet i London i 25 aar, bliver jeg lige begejstret hver gang jeg ser broen aabner.


Denne gang var det et lille sejlskib som skulle igennem, men havde jeg vaeret der lidt senere var det den store hvide cruise liner, som ses midt i billedet, som skulle igennem. Jeg har aldrig set saa stort et skib gaa igennem, men mon ikke det lykkes mig en dag at faa det med ogsaa?



Jeg krydsede broen, for at gaa til mit udflugtsmaal, nemlig Tower of London. I dag er det 100 aar siden UK gik ind i foerste verdenskrig. Der har vaeret mindehoejtideligheder landet over i dag og aviser, fjernsyn og radio har vaeret fyldt med detaljer fra alle de smukke hoejtideligheder. Ved the Tower er der blevet installeret et midlertidigt mindesmaerke, som skal ses for virkelig at forstaa hvor fantastisk det er. 


'Blood Swept Lands and Seas of Red', hedder installationen, som bestaar af ikke mindre end 888,246 keramik valmuer, som 'flyder' gennem voldgraven omkring borgen. 8,000 frivillige har hjulpet og fortsaetter med at hjaelpe til med at installere kunststykket, som jeg overhovedet ikke havde hoert om foer i morges da jeg taendte radioen. Den sidste valmue bliver sat den 11 November, som er 'Armistice day'. Valmuerne kommer til salg i morgen og jeg har allerede sat mit navn paa et par stykker.


Ved lejlighed skal jeg lige have soegt lidt paa kunstneren, Paul Cummins, og designeren, som har soerget for iscenesaettelsen, Tom Piper, for at se om der er nogen symbolik i faconen paa stroemmen.  Uanset hvad, saa kan de i hvert fald godt vaere tilfredse med effekten.


Jeg burde egentlig vise billederne i omvendt raekkefoelge, da jeg tror vaerket starter paa det sidste billede, hvor blomsterne flyder ud af et vindue og mod uret langs den vestlige del af the Tower, op over gangbroen og videre soendenom, men nu kom jeg lige fra flodsiden, saa i faar billederne i den raekkefoelge de blev taget.

Har du chancen, saa soerg for at faa en tur rundt om the Tower med paa London programmet i de naeste par maaneder - det er virkelig et besoeg vaerd.